Crossnyt.dk logo

Sørensen skal have det sjovt på raceren

Kim Sørensen har den røde plade til DM afdelingen i Hedeland, og det bliver med hård kamp, hvis han skal aflevere den til en konkurrent. Crossnyt har snakket med ham.

Kim fortæller om sine forventninger:

- Forventningerne til søndag er de samme som inden Randers. Jeg skal ud og have det sjovt på raceren, også skal jeg gøre mit allerbedste. Hedeland passer mig fint. Håber de får den vandet og harvet godt, så vi får en fed teknisk bane, med forskellige linjer, fortæller Kim, der skal vise, det ikke var en tilfældighed i Randers.

- Ja, det skal jeg helt sikkert. Jeg har bare arbejdet videre efter 1. afd. så jeg igen står stærkest muligt. Der var måske ikke så mange som havde regnet med mig op til Randers, og det passede mig egentlig fint. Jeg elsker at overraske folk, og jeg tvivlede ikke på mig selv. Jeg ved, at med det forarbejde, jeg har lavet, så er jeg godt forberedt, griner Kim, der måske også tror mere på sig selv efter DM i Randers og ikke mindst med vundet heat i Mors.

- Jo, jamen altså. Jeg har siden sep. 17 troet på det. 100%, men det er da dejligt, at de andre så ikke bare kørte røven ud af bukserne på mig. Så jo, det har da givet ekstra blod på tanden, og jeg lægger mig ikke bare ned uden kamp. Sæsonen er lang endnu, så jeg glæder mig, slutter Kim Sørensen.

kim sørensen 1.jpg