Crossnyt.dk logo

Stærk dansk kørsel i Tyskland

De danske kørere viste endnu en gang høj klasse da der blev kørt EM og VM i tyske Teutchenthall denne weekend.

Thomas Kjer Olsen fik to fornuftige starter i MXGP klassen, og med god kørsel undervejs sikrede han sig 12-13 placeringer i heatene, hvilket gav ham en samlet placering som nr. 12. Det var virkelig stærk kørsel TKO lagde for dagen, og det kunne være blevet til endnu mere, hvis ikke det havde være for en påkørsel og et styrt.

I MX2 klassen var der point til alle tre danskere, og specielt Mikkel Haarup var flyvende. Haarup kørte 12-8 heatplaceringer hjem, og hans imponerende kørsel gav ham en samlet 9. plads på dagen.

Bastian Bøgh Damm blev samlet nr. 17 i MX2 klassen efter 17-17 heatplaceringer, men specielt i første heat kunne det nemt være blevet til en top 10 placering, hvis ikke det havde været for et styrt.

Glen Meier var tilbage i VM MX2 klassen, og det var med en fantastisk præstation. Meier fik en rigtig god start og blev nr. 15 i første heat, efterfulgt af en 21. plads i andet heat. Det gav ham en samlet 19. plads i Grand Prixet.

I EMX250 klassen var Rasmus Pedersen tilbage, og han blev samlet nr. 28 efter 29-27 heatplaceringer. William Kleemann fik som reserve plads i andet heat, men det blev ikke til point. De øvrige danskere kvallede desværre ikke ind i denne omgang.

I EMX125 klassen kom Lucas Bruhn og Magnus Gregersen på banen som reserver i andet heat, men det blev heller ikke til point for dem.