I første heat fik han en start uden for top 10, men
arbejdede sig hurtigt op som nr. 6. Desværre blev et dumt styrt og en låst
forbremse en dyr fejl, som kostede værdifuld tid. Han kom tilbage på sporet,
men var uheldig igen og styrtede efter en kontakt med en anden kører.
Til andet heat var fokus tilbage, og han kom godt fra start.
Selvom kørslen ikke helt sad i skabet, kørte han en flot femteplads hjem.
Samlet sluttede Mads weekenden som nr. 9 og ligger nu nr. 4 i mesterskabet.
"Små fejl i første heat kostede, men jeg er positiv og
ser virkelig frem til næste afdeling i Arco. Det er en fed bane, og jeg kommer
til at være flyvende der," fortæller en optimistisk Mads Fredsøe.
Med resultaterne 5 og 9 i de to heats holder Mads sig solidt
i kampen om EM, hvor han aktuelt ligger nr. 4. lige foran Nicolai Skovbjerg.