Crossnyt.dk logo

Strate har hygget sig

Benjamin Strate har hygget sig den seneste tid, men han er klar til at jagte sejren til DM A på Korskroen i MX 2 klassen.

- Der er ikke sket så meget for mig, jeg har hygget mig, men alligevel holdt formen ved lige. Havde også tænkt gider jeg i år, når nu vi kommer i gang så sent, men så tænkte jeg at det nok er første gang, at vi alle er lige. Normalt er der nogen, der er afsted flere måneder før første DM i udlandet, nu har vi alle haft samme muligheder for at forberede os, siger Benjamin, der dog ikke har haft det nemt med at komme ud at køre.

- Jeg havde bilen og motorcykler stående i Italien og ville så flyve frem og tilbage, men så lukkede de ned og bilen har siden februar stået i Italien, så den er lige kommet hjem. Jeg havde en motorcykel hjemme og noget gammelt tøj og fik så hjælp af nogle til at komme ud at træne så crossen blev holdt ved lige, griner Benjamin, der nu er klar Igen.

- Nu er jeg klar med mit grej og gearer op, så jeg er helt klar til DM A, fortæller Benjamin, der har planer for 2021 allerede.

- Jeg er jo blevet en gammel mand bliver 29 i år, så næste år skal jeg køre lidt oldboys, det glæder jeg mig til, fortæller Benjamin, der sidste år blev nr. 4 i MX 2 klassen og i år går efter guld.

 

 

FullSizeR.jpg