Crossnyt.dk logo

Strate rykker ned i MX 2

Benjamin Strate fortæller, at han bliver en del af MX 2 klassen i år, og han glæder sig.

- Ja som mange nok allerede ved, så kommer jeg til at holde til i mx2 i år. Det er der flere årsager til. Den primære er at jeg følte mig godt tilpas på 350cc, men følte ikke helt den havde, hvad der skulle til i mx1 klassen. Jeg tror en 450cc ville blive for kedelig, så derfor valgte jeg en 250cc, da jeg synes, det er en sjov og mega fed cykel!

- Derudover var der også tale om en økonomisk håndsrækning, fra TEAM NÆSTVED, ved at rykke i mx2 klassen, som jeg ikke kunne sige nej til, fortæller Benjamin.

- Til det kom der et perfekt tilbud fra Jesper fra NR service, som harmonerede med alle de tanker jeg gik med.

- Når det er sagt, glæder jeg meget til at tørne ud for NR-service i mx2 klassen med lækkert tøj fra JOPA, gode og sikre hjelme fra 6D, støvler fra alpinstars og briller fra scott. Samtidig kommer cyklen til at spille 100 med motor tuning fra MA-service, KMS affjedring samt en masse lækkert grej og gejl fra Jespers butik.

- En stor tak skal lyde til NR-service for denne mulighed, er sikker på vi får en fed sæson sammen. En stor tak skal også lyde til min mekaniker Mikkel, som også er en meget stor hjælp for mig igennem sæsonen, og til sidst vil jeg også gerne takke de sponsorer, der har valgt at hjælpe mig i år med at opnå min drøm.

- Jeg startede med at køre lidt igen for en uges tid siden efter min lange skadepause, og i dag var første gang på min fede cykel som Jesper NR og Johnny GP har lavet klar til mig. Glæder mig meget til at komme rigtig i gang igen og til sæsonens start, lyder det fra Benjamin.

received_442732099927102.jpeg