Crossnyt.dk logo

Tang på tur

Mathias Tang har sammen med Thomas Rasken været på en sjov tur til Holland, hvor den stod på Zuidbroek supercross.

Det er længe siden Mathias Tang sidst har kørt supercross, men han var hurtig til at finde ind i rytmen igen.


- Jeg har været en tur i zuidbroek og køre supercross sammen med Thomas Rasksen. Min første gang tilbage på en supercrossbane i 2 år, men trods manglende træning følte jeg  mig hurtigt super godt tilpas på banen, og fik sprunget hoppene allerede første aften, fortæller Tang.

Selvom der blev gået hårdt til den i heatene, så fik Tang også lavet gode resultater på raceday.

- lørdag var første raceday, hvor jeg satte en rigtig hurtig tid i vores træning, men i tidskvalen vælter jeg på en af de første omgang i et venstre sving. Stille og roligt men slår knæet, som hæver op og der kom meget væske i, hvilket gjorde det svært at bruge benet. Jeg fik sat en tid som nr. 3. I det indledende heat fik jeg en skidt start og blev kørt af på første omgang, så jeg var sidst. Men fik kørt mig op som nr. 3 og kom så til bom som nr 6 i finalen. I finalen tager jeg starten og fører fra start til slut, fortæller Tang om det gode resultat lørdag.

Søndag kørte Tang også godt, men der var lidt malurt i bærget.

- Søndag blev kørt på en lidt anden måde, med 1 træning og 1 tidkval, hvor jeg satte hurtigste tid. Derefter var der 3 pointgivende heat. Første heat vinder jeg, men bliver disket for at springe for gult flag. Andet heat får jeg en skidt start, men er hurtigt oppe som 2’er, men kan ikke finde en vej forbi trods et par forsøg. Sidste heat tager jeg starten og fører hele heatet. Jeg blive desværre ikke samlet vinder pga. første heat, men fik vist jeg var hurtigst!

- Super sjov og lærerig weekend. Jeg ville dog hellere have kørt i ”inters klassen” da niveauet er langt højere og det giver mere udfordring. Men det var en god måde at komme i gang igen, og jeg havde bestemt ikke glemt det! Føler mig bedre tilpas på maskinen end nogensinde før og jeg glæder mig til at få kørt noget mere supercross, slutter en meget tilfreds Mathias Tang.

TangSX.jpeg