Crossnyt.dk logo

Tangs sidste 14 dage

Mathias Tang har fået vigtig erfaring de sidste 2 weekender, som han fortæller om her.

- To SX løb overstået, Dutch Supercross i Zuidbroek, der tror jeg sgu jeg havde glemt mit talent i Danmark, der lå jeg nok mere ned end jeg kørte, hvilket også kunne ses på mine dårlige resultater, griner Mathias.

- Godt om i kroppen kom vi så videre til Stuttgart som gik bedre og bedre, var meget rusten i det, men det kommer.

- Om fredagen havde jeg 2 fornuftige træninger om morgenen, men vælter så i kvalen på en af de første omgange og styret bliver skævt, hvilket gjorde jeg bare trillede færdig, hvorefter jeg så får besked på, jeg ikke må starte i last chance fordi min omgangstid var en eller anden procentdel langsommere end den hurtigste, lyder det fra Mathias.

- Lørdag går det bedre og bedre, jeg kommer i en hård kvalgruppe og kommer lige præcis ikke direkte videre til semifinalen, men kommer så videre fra last chance også starter mit uheld igen. På vej ind til bommen går holeshotten i stykker, så jeg får en lortestart og har svært ved at komme forbi, hvorefter jeg så glider i et sving også var løbet kørt, fortæller Mathias der ikke var færdig med at være uheldig.

- Last chance til finalen punktere jeg så på vej udover bommen og må køre ud desværre, men jeg var med i nightshowet, det var et skridt i den rigtige retning, fortæller Mathias om de 2 løb, der er kørt de sidste 14 dage.

51960785_10213595655740846_8545367430061359104_n.jpg