Crossnyt.dk logo

Teams i Jyske Bank Boxen 2025 – JØ Honda Racing

Den røde armé fra JØ Honda Racing har en lang og stolt tradition for at gøre det godt til Yamaha Supercross & Freestyle Show, og de er igen i år pletten med et stærkt bud på et rigtig godt resultat. Her har man nemlig igen allieret sig med franske Ludovic Macler, der som regel altid er super spektakulær at følge rundt på banen i Jyske Bank Boxen, og han er klar til endnu en runde i manegen!

Jens Øriis: ”Som altid glæder vi os til at være en del af showet! Det er jo efterhånden en lang og stolt tradition. 30 år, både som JØ Honda Racing, JØ Service og Topracing. Så ræset er selvfølgelig altid en topspændende fornøjelse, men halvdelen af det, er mindst lige så meget alle dem der kommer forbi for at hilse på og sige hej. Dertil kommer at det jo selvfølgelig også er dejligt at vise Honda frem til alle dem der slår vejen forbi, og fremvise hvad vores blodrøde hjerteblod egentlig er for noget – og hvad det kan på banen, ikke mindst. Vi har fransk forstærkning i Jyske Bank Boxen igen, da Ludovic Macler igen er med på holdet – så lad os se om han ikke kan tænde lidt op under det hele! Han sluttede jo som bekendt finalen lørdag sidste år på andenpladsen, og som 3’er samlet. Vi glæder os i hvert fald!”

Kørere 2025:

Ludovic Macler – FRA – Honda

Screenshot_20250120_093421_Facebook.jpg