Crossnyt.dk logo

Tiderne skifter!

Per Rasksen vil fremover svinge værktøjet og dele ud af sin store viden og ekspertise indenfor motorcykler, i værkstedet hos Kærsgaard Motorservice, autoriseret Kawasaki forhandler i Slagelse.

Per Rasksen siger om skiftet:

”Jeg har etableret og udviklet Westside Racing Service, gennem 15 år som selvstændig.                          Forretningen er overdraget til nye kræfter, der vil give det et skud og jeg skulle finde på noget nyt at lave.                                                                                               Da muligheden hos Kærsgaard Motorservice opstod, sprang jeg til. Jeg Kender jo Mike fra tidligere, da han stod i lære som motorcykel-mekaniker hos mig. Det bliver enormt spændende og udviklende, at vi nu næsten har byttet roller – kun næsten, for jeg starter ikke i lære hos Mike! 😊

Også Mike Kærsgaard Antonsen, ejer og direktør hos Kærsgaard Motorservice, ser frem imod de nye tider:

”Da Per tilbød sin arbejdskraft, var jeg ikke et øjeblik i tvivl. Jeg ved jo, fra min tid i lære, hvad Per kan og hvad han står for. Jeg er sikker på, at Per kan bidrage til forretningen og især i værkstedet, med sin enorme viden og erfaring. Det ser jeg frem til at tilbyde til vores kunder. Vi har fået rigtigt godt gang i forretningen med Kawasaki og der er behov for medarbejdere med Pers kompetencer.

Og så kan vi endelig få afgjort hvem af os, der har den rødeste hårpragt. 😊

Per Rasksen er klar til tage fat hos Kærsgaard Motorservice på tirsdag, d. 2. juni.

Butik.JPG