Crossnyt.dk logo

Vilhelmsen imponerede igen

Danmarks bedste super Motard kører Simon Vilhelmsen har igen været i Asien og kommer med denne historie fra en perfekt weekend.

Simon Vilhelmsen vinder begge heat i første afdeling af FIM Asia SuperMoto 2018. Danmarks Simon Vilhelmsen gjorde det til en perfekt weekend for Team DEL Michelin Racing, da han tog poleposition og efterfølgende vinder begge løb i en spændende start på FIM Asia SuperMoto mesterskabet 2018 afholdt på Thailand Circuit, nær Bangkok, Thailand.


Dette skete dog ikke uden modstand! Simon var oppe imod sidste års vinder af FIM Asia Supermoto Lewis Cornish, såvel som fra tidligere vindere Trakarn Thangthong og 'Gabit' Habibullah, som alle var fast besluttet på, at få så mange point med hjem fra første afdeling, af de 5 i serien.


Med tre jordsektioner som udfordring, lykkedes det alligevel Simon at holde konkurrenterne cirka 1 sekund bag sig i den indledende kvalifikation og dermed fik adgang til SuperChrono (svarer til Q2 anden motorsport) hvor de 6 bedste kæmper om den endelige startplacering på race day. Simon kvaler ind på poleposition- så langt så godt. I Thailand var der tørt og ikke mindst støvet.

I heat 1, kaldet Moto 1, fik Simon en god start og kunne fra front kontrollere løbet, dog ikke uden et vis tryk fra Lewis, sidste års vinder. Simon blev noteret for hurtigste omgangstid på 1:09.702 Bag dem, kæmpede hjemmebanefavoritten Trakarn og Malaysias Gabit en hård kamp om den sidste podieplads, som dog gik til Trakarn da det ternede flag gik ned ved heatets afslutning.


I Moto 2 får Simon hurtigt slået et hul til sin britiske rival fra heat 1, og sidste års forsvarende vinder, og tilskuerene bliver igen vidne til en gentagelse af kampen fra Moto 1 om tredje pladsen imellem Gabit og Trakarn. Simon justerer i heatet hele tiden afstanden til forfølgerne, ved at holde øje med teamets pit-signaler, og holder fast i forspringet indtil slutningen af de 20 minutter plus to omgange, et heat varer. Lokalhelten Trakarn fik sig kæmpet forbi Gabit, hvilket fik ham på podiet på tredje pladsen, også i Moto 2, og dermed måtte den Malaysiske 2016-mester tage til takke med den utaknemmelige fjerdeplads.


"Jeg er virkelig tilfreds med resultaterne fra denne weekend og en god start på FIM Asia SuperMoto 2018" sagde Simon efter Moto 2, "Jeg havde en god speed i begge løb, hvor strategien var, at holde et konstant højt tempo, uanset hvad konkurrenterne spillede ud med, og det lykkedes. Vigtigt at komme godt fra runde 1 med fuld point høst.  Jeg havde perfekt støtte fra Team DEL Michelin Racing.


Låne motorcyklen fungerede rigtig godt, og vi kunne forbedre tiderne over hele weekenden. "Team DEL Michelin Racing ejeren, Dato Eric Loo tilføjede:" Dette er et nyt team og vi arbejdede hårdt på hver detalje, og overlod ikke noget til tilfældighederne. Stor tak til hele teamet for at rigtig godt arbejde som, sammen med Simons kørsel, jo førte til det gode resultat. En speciel tak til Michelin, der for første gang deltager i FIM Asia SuperMoto, som med en god forståelse for de specielle behov, derved medvirkende til det gode resultat.


Dette var så første afdeling, næste afdeling afholdes i Manila på Filippinerne d. 7 til 9 september, slutter fortællingen fra Simon Vilhelmsen.

66A48569-4642-41EE-A106-95BDECC7D4EA.jpeg