Crossnyt.dk logo

VM point til Glen Meier

Det har ligget i kortene længe, og søndag lykkedes det for Team Specialmonterings Glen Meier, at sætte sine første VM point ind på kontoen. Samme weekend var Teamkammerat Jayden Young Schmidt til start ved ADAC i Tensfeld.

Glen Meier startede søndagen godt ud, da han var 10. hurtigst i den frie træning, og efterfølgende kvalificerede sig som nr. 21 - hvilket gav ham en fornuftig startplacering. Det er også værd at bemærke, at Glen Meiers kval-tid kun var 3,6 sekunder fra Jargo Gerts tid som den hurtigste.

Glen Meier fortæller:
- Dagen startede okay, og jeg følte mig godt tilpas på banen. I første heat fik jeg en OK start, men lavede lidt små-fejl, og lå 20-21 stykker derefter. Jeg fik kørt mig op som nr. 14, men med to omgange tilbage kom der et par hurtige bagfra. Jeg prøvede bare at lade være med at smide den eller lave fejl som tidligere, og jeg blev nr. 16. I andet heat fik jeg knap så god en start, men kom OK igennem de første sving, så jeg lå lige ude for pointene. Jeg fik kørt mig op som nr. 19 og lå lige bag nr. 18, men med to omgange igen fik jeg tekniske problemer og måtte køre ud. Generelt var det en god uge i Mantova, og det var lækkert at få point.

I Tyske Tenfeld var Jayden Young Schmidt til start i Junior Cup 125 klassen denne weekend, og han kørte første heat om lørdagen mens andet- og tredje heat var om søndagen.

Jayden fortæller:
- Jeg havde et grimt styrt i kvalifikationen, men nåede at lave en 16. Plads. I første heat fik jeg en dårlig start, men efter et par sving kom jeg op på 17. Pladsen - fik et godt flow og endte som 12. Om søndagen var andet heat meget som det første, og jeg endte som 13’er. I tredje heat havde jeg et godt flow, men gled desværre i et sving og endte som 15’er.

Samlet blev Jayden nr. 14 på dagen, og han blev nr. 17 i mesterskabet.

Glen.jpg (1)