Bertram Thorius – EMX125
Bertram Thorius kunne rejse hjem med en plads på podiet efter en stærk weekend. Med en fjerdeplads i første heat og en andenplads i andet heat sikrede han sig en samlet tredjeplads.
– Jeg er virkelig glad for at være tilbage på podiet her i Portugal efter en weekend med en fjerde- og andenplads i heatene, hvilket gav en samlet tredjeplads. Jeg havde en rigtig stabil weekend med to gode starter og en holeshot. Vi bliver ved med at forbedre os og tage skridt i den rigtige retning. Tak til teamet.
Mads Fredsøe – EMX250
For Mads Fredsøe blev det til en samlet sjetteplads efter to sjettepladser i heatene. Danskeren var ikke helt tilfreds med weekenden, men ser frem mod pausen i mesterskabet.
– Det var en middelmådig weekend. Jeg fik ikke de bedste starter, men kørte godt i begyndelsen af heatene. Til sidst mistede jeg dog lidt intensitet. Nu har vi et par weekender uden løb, så jeg vil arbejde på at finde tilbage til mit 100 procent niveau igen, lyder det fra Mads.









