Crossnyt.dk logo

ADAC var et godt valg

Oliver Hald blev dansk mester 2022 og ville bygge på farten til i år, så ADAC var planen og blev en super oplevelse for ham i weekenden.

Jeg har I år valgt at køre ADAC for at bygge noget mere erfaring og fart på. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente af ADAC, men havde selvfølgelig hørt en del fra cross kameraterne og må bare sige, at det ikke skuffer. Alt fra kører niveauet til speaker, tilskuerne, live streaming og general kulise er bare så gennemført, at man ikke kan undgå at blive utrolig påvirket/betaget af det, når det er ens første gang, fortæller en begejstret Oliver. 


- Mit mål for første afdeling var at komme i top 10, hvilket ikke blev indfriet med en samlet 11. plads, men er stadig utrolig tilfreds med resultatet og specielt mit andet heat, hvor jeg fik prøvet kræfter med nogle af de rigtig hurtige i 85cc klassen. Dem håber jeg på at kunne udfordre i den kommende weekend ved 1. afd af EMX85 i Lommel. 


- Jeg kan kun anbefale andre at prøve kræfter med ADAC MX Masters, hvis de får muligheden, da det virkelig er en fed oplevelse at køre til et arrangement, hvor der er så stor opbakning, slutter Oliver og gør sig klar til EM den kommende weekend.

FB_IMG_1680765627134.jpg