Crossnyt.dk logo

Caprani Racing Forlænger aftale

Det er en hel familie Easy MX og Gas Gas i Herning får gavn af i 2022 – Tobias Caprani og lillebror Silas har gennem længere tid vist sig frem på de 2 hjulede, hvor også farmand Mikkel Caprani med sine resultater gennem tiderne har sat sit navn fast på både den danske og internationale scene.

I teamet bliver der også lagt vægt på, at det er et familie team.

- Hvor andre familier får fredags slik eller ser vild med dans sammen om fredagen, er vi mange gange på vej til løb og andre arrangementer i vores bus, fortæller Mikkel Caprani.

– ikke at der er noget i vejen med det først nævnte, vi vil bare hellere være aktive sammen, fortæller Mikkel.

– Vi går meget op i det skal være sjovt, men selvfølgelig også alvor - begge dele er vigtige for at vi kan præstere, fortæller Mikkel Caprani, der med sin kone Kristina er med til af få alt til at gå op i en højere enhed, når de er af sted på de mange ture.

Motocross er hovedaktivitet i familie teamet med Silas, der skal køre DM i 85 kubik og Tobias i MX 2. Begge skal prøve kræfter i ADAC serien, men også supermoto, mountainbike og trial med mere er aktiviteter, der skal dyrkes for den travle familie, der igen sammen med de nuværende sponsorere jagter fede oplevelser i 2022.