Crossnyt.dk logo

Danske medaljer i Sverige

Sara Andersen gjorde rent bord ved sidste afdeling af det svenske mesterskab, og sikrede sig derved titlen som svensk mester 2021. På sin ene side havde hun selskab af Malou Jakobsen, som tog bronzemedaljen.

Både Sara og Malou missede en afdeling af det svenske mesterskab på grund af VM deltagelse i Tyrkiet, men man kommer ikke udenom, at Sara Andersen har domineret den svenske MX-Women klasse i år. Hun har vundet 13 ud af de 16 heat hun har kørt i Sverige.

Malou Jakobsen har ligeledes været yderst stabil i det svenske mesterskab, og er ikke sluttet uden for top 4 i de heat hun har kørt.

Sara Andersen sluttede også af på bedste vis, med to heatsejre, og Malou Jakobsen sluttede med 4-3 placeringer ved finalen i Vimmerby.