Crossnyt.dk logo

Danskerne kæmpede for det i Schweiz

Der har været en del at snakke om op til det schweizske Grand Prix, men på trods af team skifte og tyveri havde vi både Mikkel Haarup og Malou Jakobsen til start, og så imponerede125cc drengene.

MX2
Mikkel Haarup havde langt fra den bedste optakt til denne weekend, men efter Kawasaki endelig fik frigivet danskeren fra hans kontrakt, stod WZ Racing klar med en KTM og efter kort tids tilpasning på cyklen var danskeren tilbage i VM MX2 feltet. Her lignede han imponerende nok sig selv i store dele af Grand Prixet, men det svære Frauenfeldt bane kostede også en tur i jorden. I sidste ende blev det til en god præstation og 17-14 placeringer i heatene, som gav en samlet 16. plads i GP’et, så haarup er nu også nr. 16 i VM MX2 stillingen.

William Kleemann ligner en kører der er ved at være tilbage i top form, og med 24-23 heatplaceringer var han tæt på pointene.

Thibault Benistant vandt MX2 foran Andrea Adamo og Kay de Wolf.

MX1 blev vundet af Maxime Renaux foran Jorge Prado og Romain Febvre.

WMX
Malou Jakobsen fik stjålet sine motorcykler lige op til weekenden, men der viste motocross verdenen sig fra sin bedste side og hun fik lånt en maskine fra samme ”familie” som hendes vante KTM. Det resulterede i 14-15 heatplaceringer og en samlet 14. plads.

Endnu bedre gik det for Sara Andersen med 7-7 heatplaceringer og en samlet 7. plads. Babara Aagaard tog 28-39 heatplaceringer og en 40. plads, mens Laura Raunkjær snuppede 29-27 heatplaceringer og en samlet 28. plads.

EMX-125
I EM 125 klassen lagde Mads Fredsøe ufatteligt godt ud i første heat, hvor han pressede på for at tage 3. pladsen. Desværre blev Fredsøe fanget i et spor som gjorde at han i stedet røg en placering tilbage, og Garcia som var gået forbi væltede kort efter lige foran Fredsøe, så de begge måtte i jorden. Den præstation havde fortjent et bedre udfald for Fredsøe, men han formåede stadigvæk at køre 10-15 heatplaceringer og en samlet 12. plads hjem.

Nicolai Skovbjerg blev samlet nr. 11 på dagen, med 11-12 heatplaceringer, og han leverede virkeligt også en mandfolkepræstation, hvor han kørte sig op igennem feltet – specielt i andet heat, hvor han var noteret som nr. 36 fra start.

Foto: Mads Fredsøe i jorden

MadsFredsøe.jpg (1)