Årets
Sportsnavn: Kandidaterne til den traditionsrige pris som Årets Sportsnavn 2024
i Randers er nu fundet.
Det bliver
fodboldspilleren Simen Nordli, motocrosskøreren Glen Meier, BMX-rytteren Malene
Kejlstrup og atletikudøveren Klara Bjerregaard, som skal kæmpe om hæderen og de
20.000 kroner, som følger med prisen.
De har alle
fire været med til at markere Randers nationalt eller internationalt, som er
kravet for at blive en del af kandidatfeltet.
Skriften om
Glen Meier lyder således:
Glen Meier
har i det forgangne år været plaget af skader i begge underarme, men det har
ikke forhindret den lokale motocrosskører i at notere sig for en af karrierens
største bedrifter.
Den 25-årige
kører blev i 2024 dansk mester i MX1-klassen, som er at regne for
kongedisciplinen inden for motocross. Glen Meier sikrede DM-titlen efter sjette
og sidste DM-afdeling på hjemmebane på Brusgårdbanen i Randers, hvor han i
suveræn stil kørte sig til sejren.
Det er første
gang i karrieren, at Glen Meier vinder DM-titlen i MX1-klassen.
Som nævnt har
han kæmpet med skader i begge underarme, hvilket betyder, at han kun i
begrænset omfang har kørt internationalt i 2024. Det er dog blevet til en flot
10. plads i en afdeling af den tyske ADAC-serie, som er det højest rangerede
løb i Europa efter EM- og VM-serien.
Skaderne har
krævet, at han denne vinter gennemgår operationer i begge arme, men han er i
gang med træningen frem mod den nye sæson, hvor han satser på at køre hele
ADAC-serien. Målet bliver desuden at forsvare DM-titlen i MX1-klassen samt at
køre et par VM-afdelinger.
Glen Meier
repræsenterer Randers Motor Sport samt RGS Suzuki Schneider Racing.
Vi krydser fingre for Glen Meier vinder, men han er oppe mod et stærkt felt. Motocross har vundet før i 2017 gik hædren til Mikkel Haarup.
Foto: privat