Crossnyt.dk logo

Dehnhardt vil køre efter podieplaceringer i DM

Presse Kaduuz Racing: Kasper Dehnhardt nåede lige at vende tilbage fra et brækket ben sidste år, men desværre er han stadig ikke på 100%. MEN ambitionerne har ikke rykket sig. Her er en status fra vores #187

Kasper Dehnhardt: "Målsætning for i år er at køre efter podieplaceringer i DM, når jeg er 100% igen. Tilbage i januar fik jeg fjernet et marvsøm fra mit lår, som jeg fik sat i sidste år da jeg brækkede det. Planen var at jeg skulle have været tilbage på cyklen efter en måneds tid. Helingsprocessen gik dog overhovedet ikke som forventet. Jeg oplever stadig smerter i hoften efter operationen, som påvirker mig meget når jeg kører, hvilket yderligere har betydet, at jeg her 2 uger før første afdeling af DM, kun har været ude at køre 3 gange siden midt-november. 


Så lige nu er planen at blive klar før vi stiller op. Jeg er ikke interesseret i at stille op og kun være 80% på grund af manglende træning og så ende med at ligge og køre over evne og forværre skaden i hofteledet. Så udsigterne til at jeg stiller op i Næstved ser ikke alt for skarpe ud, men hvem ved, det kunne jo være at jeg lige pludselig vågner op smertefri!


Med alt det sagt er planen selvfølgelig at jeg skal køre fuldt DM i år, og oven i det har vi også leget lidt med ideen om at nappe et par afdelinger af svensk mesterskab, da det er et stærkt felt og god træning.


Jeg fortsætter selvfølgelig det gode samarbejde med Kaduuz Racing. De sidste 2 sæsoner med teamet har været en ren fornøjelse, og jeg er meget taknemlig for den støtte og erfaring, som Per og Ronnie har bragt mig."


Så lad os lige kollektivt krydse fingrene for, at heldet snart går Kaspers vej, så vi får ham tilbage i fuldt firspring!o

Foto: Klaus Rasmussen

FB_IMG_1713335345242.jpg