Crossnyt.dk logo

DM-A Svebølle: Race Report fra JØ Honda Racing

Det var en god race day for JØ Honda Racing til første afdeling af DM-A på en fin Svebølle-bane i sidste weekend. Alle teamets kørere gav alt de kunne, og leverede fuldt godkendte præstationer, så alt i alt var det en rigtig god sæsonstart.
I miniklassen havde JØ besøg af Theo Hansen fra Norge, der viste at en 150-kubiks 4-takter stadig godt kan bide skeer med de hurtige 2-taktere. Formen holdt ikke helt til en god samlet placering, men han tog starten i overbevisende stil i det ene heat.
 
Med to dame-kørere i var der dækket ind i alle fire klasser på dagen, og Karen og Joan viste både god stil og god fart i deres 2 heats.
 
Og nu til de hårde drenge: MX2-klassen er ikke for børn, og det så alle tilskuere med al ønskelig tydelighed i Svebølle. 
Caspar Ankjær kørte en flot femteplads hjem i første heat – hans bedste placering nogensinde i MX2. Et sammenstød i starten af andet heat forhindrede ham desværre i at fuldføre.
Jacob Kjær Nielsen var også i topform, og trods et sammenstød med en omgangskører i første heat, havde han fart og form nok til at snuppe tredjepladsen i svinget før mål. Med en fjerdeplads i andet heat var der point nok til at komme i top-3 samlet på dagen.

 
Kongeklassen; MX1 var som ventet super-spændende med både nye og kendte profiler, der kæmpede om placeringerne. 
Magnus Ø. var den anden teamkører, der fik sit bedste resultat nogensinde med en niendeplads i første heat.
Dagens bedste præstation stod Lucas Ankjær helt klart for, da han med fænomenale 3-2 placeringer sluttede en fed MX-dag på næstøverste trin på præmieskamlen.
 
Samlet set en fed dag for hele teamet, og ikke mindst sporten - især oven på et par år med restriktioner. Hele teamet ser nu topmotiverede frem mod anden afdeling på Korskro om et par uger.

Tekst: Lars Meller. Foto: Jens Ø.