Crossnyt.dk logo

EM til Slagelse i 2026

I det seneste referat fra SK Motocross fremgår det, at der i 2026 køres EM i Slagelse – inklusiv en kvalifikation til Open klassen, som giver adgang til Lommel senere på året.

FIM Europe har ikke frigivet kalenderen for 2026 endnu, men det står altså klart, at der igen køres EM 65cc og 85cc i Danmark, og nu altså med tilføjelse af Open Class.

Det er den 23.-24. maj 2026 (Pinsen), du skal sætte kryds i kalenderen, og dermed bliver Slagelse nok ikke første afdeling for 65cc og 85cc, men den eneste kval-afdeling for Open.

Der afvikles et Open Class kvalifikationsløb i hver af de fire zoner på samme dato, hvor deltagelse er et krav for at gå videre til EM Open Class finalen i Lommel senere på sæsonen. De 10 bedst placeret fra hver zone går videre til Lommel.

Det vil dog ligne Infront og FIM Europe dårligt, hvis de ikke også lige fandt et par wildcard frem til nogle lokale helt eller lign.

Desværre afvikles der ikke EMX-woman i Danmark i 2026, men pigerne forventes at være tilbage i 2027.

SlagelseMotocross_logo2.png