Crossnyt.dk logo

En vinder vender tilbage med tricks i ærmet

Claus M Nielsen var tilbage i 80erne og 90erne en af datidens store stjerner med 17 DM titler samt VM og supercross deltagelse i Europa, stemplede han sig ind i historie bøgerne. Han var en af de store dengang, Nu vil han køre igen, vi har snakket med Claus om planerne og hans specielle tankegang om forberedelsen.

Er det rigtigt du skal køre DM A, DM Oldboys og alt andet i år Claus.

 

- Ha ha Speedy du har snakket med Line Dam fra JJ Motorcykler, hun er helt vild, efter jeg sagde, at jeg kan tage starten foran hende på 125eren. Derefter gik der snak i den, bortset fra, det kan jeg jo godt, griner Claus, der ikke har mistet sin humor, men hvad er så planen.

 

- Jamen jeg har kørt rundt på en 450 en lille smule, men prøvede en 125er og det er bare sjovt - i min alder er det vigtigt, at man føler, det er en selv og ikke maskinen, der styrer. Efter jeg prøvede 125eren har jeg fået mod på at køre lidt igen. Det med løb må vi lige se på, jeg skal lige i gang og køre lidt, og så kommer jeg måske til juni ud at køre løb igen, fortæller Claus. Han er nok alligevel lidt presset for han har lovet at køre med til DM Classic i Randers 11 maj.

 

- Konditionsmæssigt er jeg også godt i gang, jeg har allerede købt en kasse Faxe Kondi og et par "I Form" blade, et trick, jeg lærte af Kasper LC tilbage i 94-95.

 

- Køretræning går også planmæssigt, lige nu er jeg i gang med at se 1991 AMA 125 Motocross sæsonen, med Guy Cooper, Kiedrowski og Mike Larocco, så jeg er helt sikker på, hvad vej gashåndtaget skal.

 

- Jeg ved det godt Mikkel Caprani og mig har lovet at komme ud at køre jeg skal bare lige finde en maskine at køre på og kan også mærke, når vi snakker, bliver jeg mere og mere varm. Det er jo ikke fordi, at jeg har været væk fra sporten, jeg har været ude at se DM A og andre løb og hjulpet med træningsskoler, så jeg er opdateret. Nu må vi se, hvor meget jeg kommer ud at køre. Jeg er heldigvis ligeglad med, hvem der kører fra mig, så det er kun for sjov nu og som i gamle dage på 125eren. Den er så sjov at køre på, slutter den gamle mester for nu.

20240116_120050.jpg