Crossnyt.dk logo

Engine & Suspension kørerne bredt spredt ud

Alt cross er fedt og med deltagelse i både VM, EM, pokalløb og DAM i den forgangne weekend, må man sige at de Engine & Suspension støttet kørere dækkede hele paletten denne gang.

Mikkel Haarup var endeligt tilbage i VM feltet, og selvom han lige skal vænne sig til den nye racer fra WZ Racing, så gjorde han som Haarup altid gør – han gik all-in og leverede endnu et stykke veludført arbejde. Det er en fornøjelse at støtte en atlet, der i den grad arbejder seriøst – uanset om det er på marken her ved butikken eller på en Grand Prix bane.

I Slagelse var Ksawery Krysztofski til start ved sin anden EM afdeling, mens det for Mathias Lykke var hans første EM afdeling.

Ksawery kørte en 26. plads hjem i første 65cc heat, men i andet heat blev han fanget i den meget bløde startstrækning, som der pletvis var, efter de store mængder nedbør der var faldet. Det gjorde desværre, at han blev ramt af en anden kører bagfra og måtte udgå, samt en tur forbi hospitalet, men heldigvis uden noget brækket.

Mathias Lykkes mål for hans første EM var at kvalle ind, og det var tæt på at lykkes, indtil han lagde crosseren ned på sidste omgang i kvallen. Det blev i stedet til en plads som 1. reserve, og da en anden kører udgik i første heat, kom han til start i dagens sidste heat. En svær opgave efter at have været tilskuer hele dagen, men en opgave der gav en god portion erfaring med videre.

I Kolding var Magnus Jensen til Berg Leasing Cup og i den samlede A,B,C og OB Maxi klasse kørte han to rigtigt gode heat, med placeringer som nr. 4 og 6. Og som det altid er, så gav det god træning at holde bag bommen.

Til DAM løb i Grenå indkasserede Oliver Dam Hansen både et holeshot og en sejr i dagens første B MX1 heat, mens det blev til en andenplads i andet heat – hvilket også gav en andenplads på dagen.

Dam.png