Crossnyt.dk logo

Fart på Engine & Suspension støttet kørere

Kørerne der er støttet af Engine & Suspension har sat gode punktummer for 2022 sæsonen, og selvom der stadigvæk er køretid tilbage på banerne, så er DM og de største serier overstået med gode præstationer.

Stefan Bech kørte sin Suzuki Schneider Racing maskine til hans hidtil bedste resultat i DM MX1 klassen, hvor han sluttede blot 9 point fra podiet. En virkelig solid præstation, hvor et enkelt heat uden point i Næstved, nok var det der gjorde forskellen for, at der ikke kom en DM medalje om halsen i år.

Lige efter sluttede Glen Meier DM MX1 på en samlet 5. plads, og med en sejr i 6 ud af de 8 heat Glen har deltaget i, så må det siges at være en yderst godkendt præstation.

Mads Rasmussen var rykket til MX1 klassen år, og med en samlet 8. plads i DM fik han ved flere lejligheder bevist, at han har farten til at være med hvor det er rigtigt sjovt.

Victor Withen Weiercke er tilbage på cyklen, og nu i MX1 klassen, hvor han nåede at fået et par gode løb her sidst på sæsonen. Til B DM i Aalborg blev han samlet nr. 3 efter en 1. plads og en 5. plads i heatene.

Mathias Lykke Wigh sluttede DMU C cuppen med en samlet 85cc sejr i Slagelse og en samlet 2. plads i cuppen.

Engine & Suspension er glade for at have hjulpet de hårdtarbejdende kørere til deres resultater i 2022.