Crossnyt.dk logo

Frandsen kommer ikke godt forberedt

Jakob Frandsen har været skadet med en finger, han brækkede for noget tid siden, så mange timer på motorcyklen, har han ikke fået i forberedelse til ADAC.

Jakob fortæller:


- Jeg kommer til Randers og kører ADAC her i weekenden, dog ikke med de bedste forberedelser, da jeg for lidt over 4 uger siden brækkede fingeren til det første DM, og fik pakket hånden ind i gips, lyder det fra Frandsen.


- Jeg prøvede dog at køre til anden afdeling af DM og kørte også færdig, men kunne ikke bruge fingeren, som også kunne ses på resultaterne, så jeg måtte hjem og have gips på igen desværre. Derfor har jeg ikke kunnet køre, men nu er jeg begyndt at køre igen - dog mangler jeg stadig noget af farten og kræfterne fra før, men det går lige så stille fremad, siger Jakob, der glæder sig.


- Det bliver fedt at komme ud at køre igen og så på en fed bane, lyder det fra Jakob, der er klar i Junior Cup 125.

frandsen.jpg