Crossnyt.dk logo

Frederik Andersen vil slutte stærkt

Frederik Andersen havde en god sæson i B DM i 2023 og forventningerne var derfor i top til i år og han ser nu frem mod de sidste DM afdelinger.

- Min sæson indtil videre har været lidt op og ned. Jeg gik ind med høje forventninger omkring DM-B mesterskabet, men har simpelthen ikke præsterede, så nu er fokus på at få taget mig sammen til de sidste to afdelinger, med fokus på at slutte i toppen, fortæller Frederik Andersen.

Men det er ikke kun B-mesterskabet Frederik kigger på.

- Nu hvor A-klassen er blevet til en open klasse, har jeg stillet op i 2 afdelinger, i Næstved og
Svebølle. Jeg fik taget point med hjem i kufferten til afdelingen i Svebølle, med hjælp fra omstændighederne. Jeg har også planer om at være med på Mors og i Randers, da det bare giver en helt anden form for træning.

A-klassen er da også det langsigtede mål for den hurtige Yamaha kører.

- Målet i fremtiden er at blive A-kører og være med længere oppe i feltet, hvor det er lidt mere spændene end nede i bunden. Der er selvfølgelig stadig et godt stykke vej til at nå målet, men der er ikke andet for end bare at blive ved med at træne.

Heldigvis har Frederik ikke stået helt alene med at få struktureret træningen, og han har bl.a. været en del af talenttræningen i Svebølle Motocross Klub og de tilknyttede trænere.

- Jeg har fået et godt stykke hjælp af Mathias Grynning de seneste år, som har været med til udvikle min teknik en hel del, samt har hjulpet mig meget med træning ved siden af crossen.
I år er jeg blevet trænet lidt af Emil Larsen, som har så meget erfaring inden for sporten samt det mentale, så der er virkelig blev lyttet godt efter og selvfølgelig får jeg stor hjælp af min familie, hvilket giver
noget ekstra. Jeg forsætter bare med at prøve på at blive bedre og ser
meget frem til at slutte sæsonen stærkt, slutter Frederik Andersen.

Frederik Andersen.jpg