Crossnyt.dk logo

Glen Meier godt fra land

Glen Meier og Miljøexperten EasyMX Racing kom godt fra land ved årets første DM afdeling i Fjerritslev. Der er dog også lidt malurt i bærgeret, som betyder en lille pause for Meier.

Glen Meier har fundet sig rigtigt godt til rette på sin KTM, og allerede under tidskvallen fik han omgivelserne til at gnide sig en ekstra gang i øjnene. Her satte Meier nemlig MX1 klassens hurtigste tid, med mere end 1 sekund ned til næst-hurtigste, som var Nichlas Bjerregaard.

Meier kørte derefter to gode heat, og på trods af varierende starter, lykkedes det ham også at tage føringen i første heat. Han døjede imidlertid med utroligt ondt oven på sine underarme, og var nød til at slippe førstepladsen i første heat samt opgive at hente Bjerregaard i andet heat.

Forklaringen på smerten i armene har efterfølgende vist sig at være, at Glen Meier har fået tennisalbue i begge arme. Det er en overbelastningsskade som kræver at man tager det seriøst, og Glen Meier har også lagt en plan med sin fysioterapeut, om hvordan han kommer skaden til livs.

Foreløbigt glæder Glen Meier sig over sin fart, de to andenpladser i heatene og den samlet andenplads på dagen, samt i stillingen. Og så ikke mindst, at der er en måned til næste DM afdeling.

Under omstændighederne er Jeg tilfreds med årets første DM afdeling, og jeg er utroligt glad for den fart jeg viste. Det her var kun første afdeling og jeg ser frem til de næste seks. Men først gælder det Hjørring om en måned.

Foto: Klaus Rasmussen

glenn.jpg