Crossnyt.dk logo

Glen Meier klar og dog

Glen Meier blev sidst i 2022 opereret i den skulder, der sidste sæson gav ham en del problemer. Genoptræningen er efterfølgende gået godt, men er stadig ikke helt der, hvor den skal være endnu, men sæsonen er i gang og denne weekend er det ADAC, der står på programmet.

- Jeg er på vej til det første ADAC masters i Fürstlich Drehna, hvor jeg skal køre for Schmicker Racing KTM. Det bliver mit første løb efter min skulderoperation, og jeg har ikke kørt så mange timer på cyklen endnu, så jeg har ikke de store forventninger. Jeg tager det som det kommer og håber på at få en fed weekend, fortæller Glen, der selvfølgelig presser, så meget han kan.


- Jeg skal selvfølgelig presse så meget som muligt for at se, hvor jeg står med henblik på genoptræningen, men kan mærke i maven, at jeg glæder mig helt vildt, lyder det fra Glen.


Glen skal i år køre for KTM Skandinavien og Easy MX, med fuld DM og svensk mesterskab i MX1 klassen. 


received_188285427225598.jpeg