"Jeg er nødt til at arbejde videre på det, jeg er i gang med, og så må det gå sin gang. At begynde at ændre sit fokus, fordi man har mulighed for at hente dem foran, kan ødelægge mere end det gavner. Nu gik det godt i Esbjerg, og hvis jeg fortsætter med at bygge på det, jeg er i gang med nu, så skal jeg have to gode afdelinger på Mors og i Randers. Det er altså også seks heats, hvor jeg skal ramme maksimalt niveau, og det er selvfølgelig det, jeg går efter. Vi må se, hvordan det ser ud efter DM-finalen i Randers, vel at mærke på min hjemmebane, som jeg glæder mig til," siger Nicklas.
"Ellers så synes jeg, at vi har arbejdet rigtig meget med opsætning af maskine, kørsel og min kondition. Men også det her med hele tiden at fokusere på de rigtige ting og ikke stresse over alle de andre elementer, jeg ikke kan gøre noget ved. Tusind tak til alle dem, der hjælper - uden jer kunne dette ikke lade sig gøre. Jeg er samlet nummer 3 nu, og så må vi se. Der er stadig seks heats tilbage, og jeg gør i hvert fald det, som jeg har i min magt," slutter Nicklas Haagensen.