Crossnyt.dk logo

Har du været opmærksom

Licens priserne er næsten de samme, men dækningen er desværre faldet, hvilket har været nødvendigt fortæller DMU.

Som man kunne læse i HB referatet:

Er det er et faktum, at licensspriserne som et gennemsnit af alle licenser ikke er steget de seneste 13 år og det på trods af stigende udgifter til forsikringer, inflation og generelle prisstigninger i samfundet. Vi har spurgt sports chef i DMU Søren Normann Andersen om udviklingen.

- DMU har gennem de seneste år oplevet en række alvorlige uheld med store méngradsudbetalinger til følge.

- Det har betydet, at forsikringspræmien er steget væsentligt og feltet af interesserede forsikringsselskaber, der vil indgå et samarbejde med DMU, er blevet mindre. Det handlede om at finde den bedst mulige løsning, blandt de få alternativer, som DMU havde.

- Allerede med indgangen til 2023 varslede vores daværende forsikringsselskab en præmiestigning på ca. 25% i forhold til tidligere på grund af høje skadesudbetalinger.

- 2023 blev derfor brugt på at afdække markedet i samarbejde med vores forsikringsmægler for at finde den bedst mulige løsning, herunder også at finde en forsvarlig økonomisk løsning for hele DMU, og ikke mindst at undgå væsentlige stigninger på licenserne.

- Hertil er det vigtigt at pointere, at man ikke ønskede at øge prisen for "børne-licenserne" for at understøtte væksten af børn i sporten, som vi har set de seneste år. Og man skal huske, at man med sin licens også er med til at støtte fællesskabet i DMU i form af bl.a. breddeaktiviteter for kørerne, IT-løsninger, udviklingsprojekter i klubberne, miljøarbejdet, et sekretariat og en del af talent- og elitearbejdet på tværs af alle sportsgrene. 

- At nedsætte den maksimale méngradserstatning med kr. 150.000, var det "håndtag", der gav mest mening og gjorde mindst ondt, da stigning af licenspriser altid er et ømtåleligt emne.

- Man mente også, at grænsen på 500.000 kr. var en fornuftig løsning, da man dermed ville lægge sig på samme niveau, som maksudbetalingerne i de fleste andre forbund i FIM i landene omkring os. I Norge, som normalt sammenligner os med på mange fronter er den maksimale præmieudbetaling således 360.000 danske kroner.

- At man derfor arbejdede ud fra at nedsætte udbetalingsgrænsen fra 2024 blev således meldt ud i et Hovedbestyrelsesreferat, som blev sendt bredt ud til alle vores klubber i slut september sidste år. 

- Man har i den forbindelse indgået et samarbejde med Baltic Finans, som vi forventer os meget af, da de har stor erfaring med at forsikre sportsfolk.

Men det nye samarbejde ændrer ikke DMU's anbefaling om, at man som kører også bør tegne en privat ulykkesforsikring, hvor méngradsudbetalingen fra DMU's ulykkesforsikring fungerer som et supplement.

- Forsikringsmarkedet forandrer sig markant i disse år og derfor følges udviklingen på tætteste hold i samarbejde med DMU's mægler, lyder det fra Søren Normann Andersen.

Facit DMU's ulykkesforsikring fungerer som et supplement, derfor bør du også bør en privat ulykkesforsikring.

kvadrat-DMU-logo-495x400-1.jpg (1)