Hvorfor kursus i konflikthåndtering?
Gennem de seneste år har vi set flere episoder, som er eskaleret under DMU’s aktiviteter og på sociale medier. Ofte drejer det sig om sager, der starter i det små og vokser sig større.
Konflikterne skaber dårlig stemning, hårdt sprogbrug og usportslig opførsel, som både påvirker alle involverede og alle, som er vidne hertil.
Og dermed er det med til at ødelægge de gode oplevelser for rigtig mange, der dyrker vores sport.
Som en hjælp ønsker vi derfor at give DMU’s medlemmer, klubbestyrelser, officials og frivillige værktøjerne til at håndtere de konflikter, der løbende kan opstå i løbet af sæsonen.
Vores mål er, at vi sammen kan gøre tonen bedre i DMU og undgå, at konflikter eskalerer uden at blive løst.
Tilmelding via DMU’s Kursusportal
Tilmeldingen til kurset er allerede åbnet, og via linket her kan du også læse om tid, sted og forplejning: https://kursus.dmusport.dk/kurser/599
Frist for tilmelding er 16. december 2025.
Kurset afholdes fysisk i Fredericia, lørdag d. 10. januar i tidsrummet kl. 9.30-14.00.
Prisen er 575 kr. pr. deltager med forplejning hele dagen, og tilmelding skal ske gennem sin egen klub. Tag derfor fat i din klub og bed dem tilmelde dig via linket.
Hvis interessen er stor, er det ligeledes planen at afholde flere kurser i konflikthåndtering inden sæsonstart 2026.
OBS: Der vil blive også blive tilbudt et opdaterings-kursus for MX-Dommere og Stævneledere, hvor samme kursus om konflikthåndtering også indgår. Dette kursus afholdes lørdag d. 31. januar og vil blive oprettet senere i DMU’s kursusportal.









