Crossnyt.dk logo

Line fører DM

Hun havde en travl dag i Fjerritslev, hun kørte 2 heat i dame klassen, hvor hun blev holdt til ilden af konkurrenterne. Et enkelt MX 2 heat blev det også til før den unge pige kunne pakke sammen for weekenden. Hun fører DM for damerne, og det er hun glad for.

- Første afdeling af DM i Fjerritslev gik sådan set rigtig godt. Jeg startede med at sætte hurtigst tid i tidskvalen, hvilket gav mig mulighed for at køre først til bommen, fortæller Line.

- Første heat tog jeg starten og førte de første 10 min, jeg laver desværre en dum fejl på et hop, og kommer for langt ud i banen, før at jeg kan vende. Jeg ryger ned som nr. 3, men er hurtigt oppe som nr. 2 igen, og bliver der.

- I andet heat fik jeg faktisk en rigtig dårlig start, men efter 1/2 omgang, kørte jeg mig op på første pladsen og blev der hele heatet, siger Line.

 

- Samlet vandt jeg på dagen, hvilket også betyder, at jeg fører det Dansk mesterskab, slutter en glad Line Dam.

Udklip.JPG (4)