Crossnyt.dk logo

Mads Vestergaard runder 2025-sæsonen af: “Jeg har kæmpet alt, hvad jeg kunne”

Mads Vestergaard, der i 2025-sæsonen har kørt i MX2-klassen, ser tilbage på et år med både udfordringer og små lyspunkter. Det har ikke været den sæson, han havde håbet på fartmæssigt – men viljen og kæmpe fighterånd har hele tiden været til stede.

- Jamen, det har været en sæson, hvor jeg simpelthen bundærligt ikke har kunnet finde farten. Jeg ved, at jeg kan være med fremme, hvor det er sjovt, men jeg har ikke været på det niveau fartmæssigt i år, desværre. Jeg har kæmpet igennem året så godt og så stabilt, som jeg kunne, og det har været langt fra, hvor jeg vil ligge i tabellen, fortæller Mads.

- Dog syntes jeg, at det er gået lidt bedre efter sommerferien, da jeg har kunnet få kørt lidt flere timer på crosseren. Blandt andet her i weekenden, hvor vi kørte årets sidste løb – Cup på Mors – syntes jeg, at jeg var godt kørende hele dagen, og det føltes mere som mig selv. Jeg endte med en samlet 5. plads på dagen, fortæller Mads, der også har prøvet en 450er af.

- Jeg fik muligheden af en god kammerat for at låne hans 450 til Hold DM, og jeg syntes, den fungerede rigtig godt for mig. Jeg synes, 450 er en rigtig fed cykel, og den trækker sindssygt godt. Vi har snakket lidt om, at det kunne være noget for 2026, men intet er afgjort endnu, hvad der skal ske.

En kæmpe tak til dem, som hjælper mig:

#NyholmSmedie
#BrandhøjIndustrilakering
#PBHAutomatics
#JKKTuning
#DjernisMX
#HKSuspension
#ManThisted

Foto: Pers Photo

512542837_24035626449455346_5314664147115734341_n.jpg