Crossnyt.dk logo

Magnus Gregersen klar til 2025-sæsonen med store ambitioner

Efter en 2024-sæson, der startede lidt sløvt, men sluttede stærkt, er Magnus Gregersen mere end klar til at tage skridtet videre i 2025. Med en solid afslutning på A-DM, hvor han for alvor viste sin fart og evne til at kæmpe med om topplaceringerne, samt en imponerende femteplads i weekendens samlede stilling ved ADAC Youngster Cup i Holzgerlingen, har Magnus bevist, at han hører til blandt de bedste i feltet.

I den samlede ADAC-serie sluttede Magnus som nummer 18, men ambitionerne for 2025 er skruet i vejret. Planen er at deltage i A-DM og ADAC Youngster Cup med målet om at bygge videre på den form, han sluttede 2024 med. Hen over vinteren har han trænet intenst – både på crosseren og fysisk ved siden af – for at være i topform fra sæsonstart.

Støt Magnus' rejse mod toppen.

For at få det optimale setup og mulighed for at konkurrere på højeste niveau, er Magnus i gang med en indsamling for at skaffe flere sponsorer, der kan hjælpe med at få økonomien til at hænge bedre sammen. Hvis du eller din virksomhed har lyst til at være en del af hans rejse og støtte en ung, talentfuld motocrosskører på vej mod medaljer i MX2-klassen, så kan du finde mere information på hans Facebook-side.

c5425c96-7aa0-490f-9942-c519dffed22d.jpg