Crossnyt.dk logo

Marcus Bommer - 5 hurtige fra hoften

Crossnyt fangede Marcus Bommer #77 MX1B kører i Randers i lørdags og han fik derfor lige 5 hurtige fra hoften.

Crossnyt:

Hej Marcus, er du ikke kørt forkert? Det er pit bike og Old boys DM kval idag. 

Marcus #77:  

Ha Ha, jo det kan man da godt sige. Men jeg er lige ankommet, har været en tur i Hadsund for at træne, for der står sandtræning på programmet for mig de næste uger. Fik lyst og muligheden for at kigge forbi Randers i dag eftersom jeg har flere HMCC klubkammerater ”in action” i dag. Og så skal der selvfølgelig også lige heppes på de ”gamle” fra RGS Suzuki Schneider teamet som stiller op i stærkest OB form. Ikke at forglemme et par af mine trofaste sponsorer der også er til start i dag.

Crossnyt:  

Sandtræning har du brug for det som Holstebro dreng? du er jo nærmest vokset op ude på den lede sandkasse.

Marcus #77:  

Man kan vel altid blive bedre!! Det blev jeg i hvert fald mindet om i dag i Hadsund. Jeg var nemlig i samme trænings pas som Mr. 377-Nichlas Bjerregaard og han havde satme fart på.

Crossnyt:  

Bemærkede du kom da godt fra start til DM B maxi kval i Ålborg sidste weekend?  

Marcus #77:

Jo tak, ja det gik fint, rigtig fint. Det skal dog siges MX1B klassen var delt op i 2 bobler pga. deltager antallet og jeg var røget i boble 2. Jeg kvallede hurtigst, tog starten i 1 heat og vandt. I 2. heat var jeg også først op i 1. sving, men da vi kom om og passede målesvinget skred forhjulet for mig og jeg måtte ned at ligge og så var jeg pludselig sidste mand. Den vilde jagt gik så ind, jeg fandt hurtig en god rytme og pressede så på i 20 min + 1 omgang. På sidste omgang var jeg helt oppe ved den førende og da der var mindre en ½ omgang tilbage lavede han en lille fejl i et venstre sving og smed motorcyklen. Jeg kørte udenom og vandt derfor også 2. heat.  Det var et rigtig fedt heat for mig hvor jeg virkelig fandt et godt flow og havde fokus i heatet, og så endda på en hårdbane. Max point på kontoen, så ja en god start på sæsonen.

Crossnyt:  

Hvad så nu? Og har du evt. også deltagelse i DM A i tankerne?

Marcus #77:  

Vi skal køre vores næste 3 DM kval løb på sandbaner, så det bliver sandbaner, jeg kommer til at besøge de næste mange træninger sammen med min kammerat og faste makker Anders Ebbesen. Lige nu har vi bare fokus på at få point ind på kontoen, så vi kvalificere os til fast start i de 2 DM finaler der først afvikles slut august/start september.

Og ja det kunne være rigtig fedt og sjov at få muligheden for deltagelse i DM A, men jeg ved ikke om det overhovedet bliver muligt, alt det her covid19 shit ændre jo mange ting i vores sport i tiden.

Vist nu man kan få lov til at være med i DM A klassen pga. ens kval placering ser det jo ikke tosset ud. Men igen har bestemt mig for bare at tage 1 løb ad gangen for med covid19 som spiller ved man jo ikke helt hvor vi står næste uge.  

Crossnyt:  

Lige her til sidst har hørt et rygte om du skifer mc mærke, hvad er det for noget?

Marcus #77:  

Ha ha Speedy, nu må du sgu være overtræt efter dine 2 Old Boys heat, og i øvrigt Tillykke med 2. pladsen og pokalen i dag. Du ser træt ud og dine arme hænger, skal du have hjælp til at læsse det røde lyn?
Og NEJ, jeg skifter ikke mærke, jer er og bliver Suzuki mand, så jeg fortsætter på den gule 450cc racer, den spiller max for mig.

Crossnyt:

Held fremover og ja tak gi lige et skub på min crosser? 

Marcus #77:  

TAK TAK, hjælper gerne en pokal rytter.  Vi ses derude.

175449392_3672121009565617_490853896162469095_n.jpg 174761177_3672120876232297_3034740140070799536_n.jpg