Crossnyt.dk logo

Marius Simonsen på vej mod ADAC og EM

Marius Simonsen er en af de unge danske 85cc kørere som har fart på, og i de kommende weekender starter hans sæson for alvor – først med ADAC og derefter EMX-85.

DM, ADAC og EM kalenderne er lagt så det er muligt at deltage i alle tre serier, og det betyder at 12-årige Marius Simonsen går en travl sæson i møde. Den kommende weekend skal han køre første afdeling af ADAC i tyske Fürstlich Drehna, efterfulgt af første EM afdeling i Lommel og derefter direkte videre til EM i Slagelse d. 15.-16. marts.

Crossnyt har Snakket med Marius Simonsen forud for den travle sæson.

Hvordan har du forberedt dig til den her sæson?

- Jeg har været i Spanien 2 gange. Først over jul og Nytår og så i februar måned. Så har jeg kørt Vinterturnering og OT cup. Og har selvfølgelig Konditrænet og styrketrænet.

Hvordan er det gået i de vinter- og forårsløb du har kørt?

- Det gået godt. Farten var der, men jeg var ikke tilfreds med placeringerne. Jeg væltede i et heat i Svebølle.

Marius blev nr. 3 i den første afdeling i Vesterbæk, og selvom han styrtede mens han lå nr. 1 i andet heat til OT Cup, så blev han alligevel samlet nr. 2 på dagen.

Du skal køre ADAC i weekenden. Hvad er forventningerne?

- At få point og placere mig et sted i top 20.

Du har også kørt lidt ADAC sidste år. Føler du dig godt forberedt og hvad syntes du om banen?

- Ja, jeg føler mig klar og jeg syntes det er en fed bane. Det er en sandbane og jeg kan godt lide sand.

Allerede sidste år lykkedes det for Marius at kvalle ind til både ADAC og EM, så på trods af hans unge alder, har han rutine med at køre de store løb, hvor der er rigtigt mange hurtige kørere til start.

Bagefter kører I direkte videre i Belgien, hvor der skal køres EM i Lommel. Har du sat dig et mål for EM?

- Ja, det er igen point og et sted i top 20.

Hvad syntes du Lommel?

- Jeg har trænet en del på den og kan godt lide den, selvom den er svær.

Efter EM i Lommel er næste EM afdeling i Slagelse. Glæder du dig til at køre EM i Danmark og meget tæt på din egen hjemmebane i Næstved?

- Ja, det bliver fedt. Jeg håber der kommer en masse fra Næstved og mange andre danske tilskuere jeg kender.

I Danmark skal Marius Simonsen køre DM Mini 85 Open og her håber han på at kunne blande sig i toppen, men han er også klar over, at der er mange hurtige kørere i den klasse, så det bliver ikke en nem opgave for den talentfulde Næstved kører.

Der skal noget hjælp til at få tingene til at lykkes og derfor sender Marius også lige en tak til Becker racing. MA Service Center, Merfo Mouse, Nikolaj Larsen, Mathias Gryning og selvfølgelig mor og far.

Marius Simonsen.jpg