Crossnyt.dk logo

Mogensen bedste Quad kører

Henrik Mogensen er bedste dansker i quad sporten lige nu, han ser tilbage på DM afdelingen i Esbjerg samt fremtiden for quad sporten.

- Anden afdeling af DM var nærmest en tro kopi af første afdeling.

- Holeshot i første heat, og får sejren sikkert hjem.

- Ikke den bedste start i andet heat. kæmper lidt med linjerne på banen, da den har ændret sig meget efter første heat. Kommer op i front, finder rytmen og får slået et fint hul til andenpladsen, luder det fra en tilfreds Henrik.

- Alt i alt en super fin weekend, med godt race på en fed bane. Jeg har trænet meget sammen med mx’erne her på det sidste, for at forbedre mig på baner, hvor de har formet banens linjer og huller. Jeg føler det har sat mig i det bedst mulige udgangspunkt for disse løb, men også for min videre udvikling af teknik og setup, fortæller Henrik der kigger på quad sporten.

- Quadsporten har desværre lidt udfordringer med at skaffe baner til dette års DM løbs serie (allerede d. 18/6 skal der køres DM, men vi mangler en bane) Mange arbejder på sagen, men jeg håber, der er nogle der vil støtte op om sporten og træde til, så vi kan få en fuld løbssæson. Vi kæmper også med at få lov at træne på alle de danske baner på samme vilkår som mx’erne, da vi ikke er velkommen i alle klubber. Det er i hvert fald en af grundene til at det er sværere at få nye ind i sporten, slutter Henrik Mogensen der fører DM serien i Quad.