Denne finale har ekstra historisk tyngde, da den trækker tråde helt tilbage til 1966, hvor Jens B. Skousen og Jimmy Smed stod over for hinanden i en legendarisk duel. I år har vi den store ære at have Jens B. Skousen med os, mange år efter hans ikoniske sejr. Han vil være til stede ved løbet, og der vil også være en udstilling af en gammel maskine fra dengang, som uden tvivl vil vække minder og sætte gang i snakken om de "rigtige" motocross-kørere fra en svunden tid.
For Randers Motor Sport tegner det til at blive en fantastisk weekend, som vi efter mange timers arbejde har set frem til at præsentere for jer. Vi har guld i 85 cc samt gode chancer for medaljer i både MX1 og i dameklassen, hvor Line Dam er solidt i spidsen med maksimumpoint. Det bliver spændende at se, om vores lokale helte kan holde fanen højt og sikre medaljer på hjemmebane. Hvis vejret holder, som det ser ud til, kan vi se frem til et super race i Randers. Vi glæder os til at byde både velkendte ansigter og nye fans velkommen – kom og mærk suset, stemningen og fællesskabet, når motorsporten viser sig fra sin allerbedste side.
Velkommen til en weekend i motocrossens tegn, hvor minder bliver skabt, og historier bliver fortalt, som vi siger i Randers, ikke!
Program for dagen:
Tidsplan for 2. og 6. afd.
A MX1 Open – A MX2 Open – Dame Open
Tidskvalifikation MX1 Open 25 min. 09:00 – 09:25
Tidskvalifikation MX2 Open 25 min. 09:35 – 10:00
Tidskvalifikation Dame Open 20 min. 10:10 – 10:30
Heat 1 MX 1 Open 20 min.+ 1 omg. 11:00
Heat 2 MX 2 Open 20 min.+ 1 omg. 11:45
Heat 3 Dame Open 15 min.+ 1 omg. 12:30
Pause
Heat 4 MX 1 Open 20 min.+ 1 omg. 14:00
Heat 5 MX 2 Open 20 min.+ 1 omg. 14:45
Heat 6 Dame Open 15 min.+ 1 omg. 15:30
Præmieoverrækkelse umiddelbart efter det endelige resultat på dagens offentliggørelse.
Heat 7 Super Heat 15 min.+ 1 omg. 16:45
Overrækkelse af røde nummerplader samt præmiechecks til MX1 og MX2.
OBS! Ved flere end 39 deltagere pr. klasse køres to tidskvalifikationer, hvilket kan forskyde tidspunktet for heatstart.