Crossnyt.dk logo

Sara Andersen imponerer i Spanien

Det har været en god dansk weekend, med nogle der fik høstet erfaring og nogle rigtigt gode resultater imellem, og så sluttede sidste heat med point tab for Haarup.

Mikkel Haarup leverede en flot 5. plads i første MX2 heat, og i andet heat kom han fra start omkring 10. pladsen, hvorefter han kørte sig frem i stillingen. Til sidst endte det med en kamp imod teamkammeraten Camden McLellan, hvor Haarup indtog 6. pladsen, men uden for kameraets synsvinkel endte det øjensynligt i et sammenstød og en udgåelse for Mikkel Haarup. Han blev dog noteret for en 17. plads og en samlet 11. plads i GP’et. Herefter ligger Mikkel Haarup nr. 6 i VM stillingen.

William Kleemann og Oscar Brix fik desværre ikke point med hjem denne gang, men kæmpede bravt i et meget skarpt felt.

I MXGP klassen blev det heller ikke til point for Nikolaj Skovgaard, men der blev ligeledes kørt erfaring ind på kontoen, og i andet heat fik han en start tæt på pointene.

I VM Women klassen imponerede Sara Andersen virkelig i damernes andet heat i dag, hvor hun kørte en rigtig god 3. plads hjem. Sammenlagt med gårsdagens 7. plads, gav det hende en samlet 4. plads, hvilket også er hendes placering i VM stillingen.

Malou Jakobsen blev samlet nr. 8, mens Laura Raunkjær blev nr. 20 og Barbara Aagaard blev nr. 23.

I EMX-250 klassen var 2. heat søndag ikke danskernes dag. Her blev Nicolai Skovbjerg nr. 17, Mads Fredsøe nr. 21 og Magnus Smith nr. 30.

Samlet gav det Mads Fredsøe en 24. plads, Nicolai Skovbjerg en 25. plads og Magnus Smith en 26. plads, hvilket også er deres placering i stillingen, så danskerne følges foreløbigt ad.


Se alle resultater her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx

Wmxstilling.png