Crossnyt.dk logo

Skovbjerg med vild sand præstation

Nicolai Skovbjerg viste hvor vanvittigt hurtigt han er i sand og Mikkel Haarup rykkede ind i VM stillingens top 5.

Mikkel Haarup blev nr. 4-7 i heatene og samlet gav det ham en 5. plads på dagen i Lommel. Da Andrea Adamo samtidigt er ude, så rykker Haarup op som nr. 5 i VM stillingen.

Kay de Wolf vinder MX2 foran Rick Elzinka og Simon Laegenfelder.

I MXGP klassen vandt Jeffrey Herlings foran Jorge Prado og Romain Febvre. Nikolaj Skovgaard blev nr. 31.

EMX-250 kørerne afviklede deres andet heat i dag, og det var her Nicolai Skovbjerg leverede sandkørsel som var utroligt at se på. Skovbjerg var noteret som nr. 14 efter første omgang, men i et utroligt svært felt, på en totalt bombet bane, kørte han sig helt op på 5. pladsen og det gav ham en samlet placering som nr. 7.

Mads Fredsøe blev nr. 25 efter en tur i sandet, og blev samlet nr. 22 i en weekend der ikke rigtigt blev hans.

Med 4 afdelinger tilbage røg Magnus Smith ud af top 10, da han ikke deltog på Lommel, efter en skulderskade. Han er nu nr. 13 i mesterskabet. Mads Fredsøe er nr. 16 og Nicolai Skovbjerg nr. 18 i stillingen.

images.jpg (1)