De forsvarende mestre har gentaget succesopskriften fra sidste år. Adrien Malaval var flyvende I 2025, og han er igen at finde under teltet hos Wozniak MX Racing, hvor han skal forsøge at styre sin YZ450f til sejr nok engang.
Malaval markerede sig ved flere store lejligheder i 2025 generelt, og han er helt sikkert en af de kørere på den europæiske scene, der har været i den største udvikling – også udendørs. Med sig får han rutinerede Julien Lebeau, der altid er sjov at følge på banen – for man ved aldrig helt hvad man får! Han har tempoet til at vinde, hvis det hele flasker sig.
”Vi glæder os som altid til at komme til Supercross i Herning for at repræsentere Yamaha Skandinavien og alle vores fantastiske og loyale sponsorer og samarbejdspartnere.
Vi stiller, ligesom de seneste år, op med Adrian Malaval og Julien Lebeau som vi har et fremragende forhold med. Vi går selvfølgelig efter at vinde, og efter Adrians fantastiske kørsel sidste år hvor han sikrede sig King of Herning, håber vi at vi kan gentage succesen.
Vi glæder os til at se alle de danske fans, så kom forbi, få en snak om vores sponsorer, få en autograf og se vores cykler, der i år kommer til at have et helt specielt look i Boxen.“
Kørere 2026:
#1 Adrien Malaval – Yamaha – Frankrig
#259 Julien Lebeau – Yamaha - Frankrig